Fantastiske
Fællesskaber

Fantastiske
Fællesskaber

Hvem skal vinde 100.000 kroner og titlen som årets Fantastiske Fællesskab i din TV 2 Region?


I år vil syv TV 2 Regioner sammen med Tuborgfondet og Lokale og Anlægsfonden igen hylde de mest fantastiske fællesskaber rundt om i Danmark.


Afstemning Fantastiske Fællesskaber 2019

Nu kan du stemme på det fællesskab, du mener er allermest fantastisk og skal hyldes med titlen som Årets Fantastiske Fællesskab 2019 og en pris på 100.000 kr. Lær de nominerede fællesskaber bedre at kende i portrætfilmene her på siden. Og afgiv din stemme ved at sende en SMS til 1231 med følgende kode.

  • Send en SMS med TVB 1 til 1231 for at stemme på Bornholms Motor Sport
  • Send en SMS med TVB 2 til 1231 for at stemme på Christiansø Støtteforening
  • Send en SMS med TVB 3 til 1231 for at stemme på GranitKidz
  • Send en SMS med TVB 4 til 1231 for at stemme på Rønne IK. Pigeafdelingen
  • Send en SMS med TVB 5 til 1231 for at stemme på Stop Spild Lokalt Rønne

Du kan stemme en gang på hvert fællesskab og har mulighed for at stemme til og med torsdag den 21. november. Vinderen offentliggøres her på siden og i et liveshow om aften torsdag den 21. november.

Det koster kun alm. SMS-takst at afgive sin stemme. Du kan afgive op til 5 stemmer pr. telefonnummer. Fortrydelsesret fraskrives.


Læs mere om Fantastisk Fællesskaber nedenfor videoerne.
Sms   TVB 1  til  1231
Sms   TVB 2  til  1231
Sms   TVB 3  til  1231
Sms   TVB 4  til  1231
Sms   TVB 5  til  1231

Vilkår for deltagelse

Det er vinderfællesskabets eget ansvar at undersøge, hvorvidt det er berettiget til skattefrie gaver/donationer.



Samarbejdspartnere

  • Lokale & Anlægsfonden
  • Tuborgfondet
  • Made By Us
  • TV 2 Lorry
  • TV 2 Østjylland
  • TV 2 Fyn
  • TV Syd
  • TV 2 Bornholm
  • TV 2 Øst


Om Fantastiske Fællesskaber


Fantastiske Fællesskaber er et projekt, der hylder alt det, vi danskere har og gør sammen.
Det er er projekt, der styrker sammenhængskraften og civilsamfundets betydning i vores landsdele.
Fantastiske Fællesskaber aflæser tendenser og temaer i tiden og systematiserer læring og viden.
Projektet inspirerer til at skabe nye fællesskaber og udvikle dem, vi allerede har.


Historik
Fantastiske Fællesskaber begyndte som et hyldestprojekt for Fantastiske Foreninger i 2017, fordi Forenings Danmark rummer over 80.000 foreninger og er en grundsten i vores demokrati. Fantastiske Foreninger var tænkt som en cadeau til det der opstår, når mennesker mødes om en fælles interesse, passion eller lyst til at forandre. Konceptet blev udviklet af Made By Us, TV 2 Lorry og Lokale- og Anlægsfonden.
På baggrund af de positive resultater og en stor følelse af meningsfuldhed udvidede vi samarbejdet i 2018 til at omfatte alle otte TV 2 Regioner samt Tuborgfondet. Vi ændrede titlen til Fantastiske Fællesskaber for at inkludere meningsfulde fællesskaber, der ikke nødvendigvis var organiseret i foreningsform.

Vi modtog tilsammen over 1000 ansøgninger, udvalgte 10 fællesskaber i hver TV 2 Region og lavede portrætfilm af alle 80 fællesskaber, fra alle afkroge af landet. Hver TV 2 Region kårede hvert sit regionale vinderfællesskab ved farverige events og med priser fra fondene. I TV 2 Lorrys sendeområde var det TUNE IF, der løb med prisen som Årets Fantastiske Fællesskab, for sin evne til at engagere stort set alle byens borgere og løse samfundsopgaver ud over, hvad man kan forvente af en idrætsforening.


Alle er vindere
Selv om der kun er én vinder i hver TV 2 Region, har samtlige nominerede genne årene følt sig som vindere. Alle fællesskaberne har oplevet massiv opmærksomhed og støtte, både i og ud over deres lokalsamfund. Alle fællesskaberne gjorde selv en stor og fantasifuld indsats for at hverve stemmer, hvilket igen øgede sammenholdet og glæden ved at skabe resultater sammen.
I år vil vi gerne fokusere på færre, men mere betydningsfulde fællesskaber fra starten og lægge større vægt på læring og perspektiv. Vi vil specifikt styrke de fællesskaber i vores sendeområder, der tager et samfundsansvar ud over det sædvanlige, som inspirerer, og som har vigtig viden, andre kan lære af.

Køreplan for Fantastiske Fællesskaber 2019

  • August: Tilmelding åbner

  • September: 5 fantastiske fællesskaber nomineres i hver TV 2 Region. Fællesskaberne udvælges af en lokal jury bestående af lokale ildsjæle, en fondsrepræsentant og en TV 2 Regionsdirektør.
    Herefter laver hver TV 2 Region en præsentationsvideo af hvert nomineret fællesskab med det, der gør fællesskabet fantastisk.

  • November: Videoerne med de nominerede fællesskaber gøres offentlige og delbare. Nu kan alle stemme på TV 2 Regionernes hjemmesider og sms på det fællesskab, de synes skal vinde æren og den store pris som Årets Fantastiske Fællesskab 2019 i hver TV 2 Region.

  • 21. november: Vinderen kåres i hver TV 2 Region ved en prisoverrækkelse.


Vi glæder os til at møde jer!